Velkommen

På denne side finder du beskrivelse af hvordan jeg som psykoterapeut behandler kriser, sorg, tab, traumer (herunder PTSD), stress, angst, lav selvværdsfølelse, familieproblemer mm.

Ændringen, eller helingen, sker når du via vores terapeutiske samtaler får hjælp til at mærke og sætte ord på det svære, får øget indsigt og udvikler dig personligt såvel som relationelt.

Min forudsætning for dette arbejde er en sundhedsfaglig uddannelse som ergoterapeut og en fireårig efteruddannelse som psykoterapeut. Min tilgang er oplevelsesorienteret og eksistentialistisk.

Læs mere om hvad jeg tilbyder

Historien om vejen

Historien om vejen

Processen, vejen, fra at være noget til at være nogen, er den vej jeg færdes på. Landet i den ene ende hedder Burdeland, landet i den anden ende hedder Ansvarlighedsland.

Vejen er lige og bulet, smal og bred, snoet og lige, mørk og lys, hel og sprækket, glat og bakket, den deler sig og ender nogle gange blindt, andre gange på stier, den har rastepladser i mørke lavtliggende byer og på høje bjergtinder. På min færd oplever jeg forundring, skønhed, smerte, genkendelse, og meget mere som hører menneskelivet til. Men uanset hvilken sidevej jeg begiver mig ud på, opnår jeg ny indsigt og dermed personlig vækst.

Din nye vej betræder vi sammen!